Rengøring af glaskeramisk komfur

Lækre rene hvidevarer i køkkenet ser ikke blot godt ud, men bringer også arbejdsglæden i køkkenet et par niveauer op. Både komfur, ovn og emhætte er dog anskaffet for at blive brugt. Det er nærmest umuligt at undgå tilsmudsning, når pastaen koger over eller din bacon sprutter under stegning. Med rette rengøringsmiddel og en glasskraber, har du mulighed for at holde overfladerne blanke og skinnende – og det glaskeramiske komfur eller kogepladen står som nyt igen.

Rengøring af glaskeramisk komfur og kogeplade– trin for trin 

  • Fjern alt det snavs, der nemt kan løsnes. Er der fastbrændt kogevand eller spild fra sovs og lignende, kan du forsigtigt skrabe dette af med en glasskraber til formålet  
  • Glasskraberen kan også anvendes rundt i kanterne, hvor der med tiden samler sig snavs. Vær forsigtig, da skraberen kan ridse evt. rustfrit eller pulverlakeret stål. Sørg for at din skraber er intakt, da den ellers kan ridse i komfurets overflade. Sørg også for at holde klingen lige og skrab med et jævnt, blidt tryk.
  • Når du er færdig med at skrabe, tørres kogepladen af med en fugtig klud, så alt snavs er væk. Sidder der stadig fastbrændt snavs, du ikke kan skrabe af, kan dette fjernes ved næste trin. 
  • Benyt hverken traditionelt skuremiddel eller skuresvamp på dit glaskeramiske komfur, men benyt i stedet rette rengøringsmiddel til formålet
  • Passende mængde fordeles på kogepladen med en tør og ren klud. Derefter skal det sidde nogle minutter, så det får lov at virke. Skulle der være områder med snavs, det ikke lykkedes dig at rengøre før, kan du nu forsøge igen. Efter et stykke tid, kan du igen forsøge med skraberen. 
  • Hele overfladen tørres af med en ren klud, så det snavs rengøringsmidlet har løsnet, opfanges og fjernes.
  • Læn dig selvtilfreds tilbage og nyd synet af dine funklende rene keramiske overflader.

Relaterte produkter

Universal
Skraber i metallfor glasskeramisk plate

62,00 kr 

På lager, leveringstid 3-5 dager

Original
Rengøringsmiddel til glaskeramisk kogeplade 300 ml

149,00 kr 

På lager, leveringstid 3-5 dager